Svømmehal i Nordjylland – oplevelser for hele familien

I Frederikshavn Svømmehal har du adgang til fire forskellige bassiner – herunder et varmtvandsbassin på behagelige 33 grader.

Her er plads til både leg, motion og afslapning. De mindste kan låne svømmeluffer og bælter gratis, og vi tilbyder handicapvenlige faciliteter med lift og handicaprum, så alle kan være med.

Du kan også deltage i babysvømning og vandaerobic, nyde en afslappende saunagus eller tage en pause i Café Hyggestunden, som serverer et varieret udvalg af frokostretter.

Der er ingen tidsbegrænsning på dit ophold – du er velkommen til at blive så længe, du har lyst.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i en af Nordjyllands flotteste svømmehaller.

Faciliteter

Når du har betalt entré, kan du frit benytte alle vores faciliteter:

  • 25 m bassin med internationale mål samt 1- og 3-meter vipper

  • Børne- og morskabsbassiner med vandrutsjebane og legedyr

  • Massagebrusere, massagedyser og vandmassagebænk

  • Gratis udlån af svømmeluffer, bælter og legeredskaber

  • Handicapvenlige faciliteter med lift og handicaprum

  • Styrketræningsrum i stueetagen og motionsrum på 1. sal

  • Stor fælles vildmarkssauna med koldtvandskar

  • Stort fælles dampbad

Vi glæder os til at se dig i svømmehallen.

25 m bassin

Perfekt til motion, træning og leg.

Fakta:

  • Temperatur: 27–28 °C

  • Størrelse: 25 × 21 m

  • Dybde: 1,90 m og 4,00 m

  • Vandmængde: 1.500 m³

Faciliteter (ikke tilgængelig under morgenbadning, klub- og skolesvømning):

  • 1- og 3-meter vippe

  • Klatretove

  • Løbemåtte

  • Stort badedyr

Øvebassin

Vores varme bassin – ideelt til børn, genoptræning og afslapning.

Fakta:

  • Temperatur: 33 °C

  • Størrelse: 16,67 × 7 m

  • Dybde: 0,90 – 1,40 m

  • Vandmængde: 150 m³

Faciliteter:

  • 8 m lang massagebænk med vand- og luftdyser

Morskabsbassin

Sjov for hele familien.

Fakta:

  • Temperatur: 32 °C

  • Dybde: 0 – 1,40 m (strandbred)

  • Vandmængde: 140 m³

Faciliteter:

  • 35 m vandrutsjebane

  • Lille rutsjebane til de mindste

  • 3 brusere

  • 2 områder med massagedyser i bunden

Børnebassin

Et trygt område for de aller mindste.

Fakta:

  • Temperatur: 32 °C

  • Dybde: 27 cm

  • Overfladeareal: 27 m²

  • Vandmængde: 7 m³

Faciliteter:

  • Børnerutsjebane

  • Legedyr der sprøjter med vand