Wellness og massage i Frederikshavn

Forkæl dig selv med massage i Frederikshavn Svømmehal

Frederikshavn Svømmehal i Nordjylland tilbyder massage og wellness på udvalgte dage og tidspunkter.

Du kan booke din næste massage online her:

Har du problemer med:

  • Myoser/infiltrationer.
  • Muskelspændinger.
  • Overbelastede muskler.
  • Hovedpine.
  • Stress.
  • Ophobning af affaldsstoffer(fx tunge ben).
  • eller trænger du blot til at forkæle dig selv? Så prøv vores massage.

Massage hjælper med at fjerne spændinger, og giver musklerne deres smidighed tilbage. Den forbedrer blodcirkulationen, hvorved affaldsstoffer fjernes fra musklerne, og kroppens celler og væv forsynes med ilt og næring.

Ud over de mange fysiske problemer massagen kan afhjælpe, har massagen også en positiv indvirkning på psyken. Enhver behandling gives med omsorg, respekt og hensyntagen til den enkelte person.

Frederikshavn Svømmehal har ansat Signe Harde, som kommer med nye kvalifikationer til svømmehallen

Selv siger Signe:

“Jeg blev uddannet fysiurgisk massør og sportsbehandler i 2017. Jeg har især gjort brug af min uddannelse i mit seneste job, hvor jeg arbejdede som assistent på en kiropraktisk klinik. Her har jeg behandlet patienter med mange forskellige former for smerter og stivhed i både muskler og led.

I Frederikshavn svømmehal vil jeg fremover tilbyde jer en professionel behandling som tilpasses den enkelte klient. Der vil kunne vælges imellem følgende behandlinger:

  • Wellnessmassage
  • Fysiurgisk massage
  • Sportsmassage
  • Hot Stone (evt. kombineret med en af ovenstående)

Jeg glæder mig til at byde jer velkommen i vores hyggelige massagerum.”

Foruden Signe har vi også fået uddannet Johannes som massør

Udover Signe har vi også fået uddannet en af vores fast livreddere Johannes Jacobsen som massør i januar 2022 Johannes har arbjedet massør og øget sin kompetencer løbnede.

  • Wellnessmassage

Praktisk information i forbindelse med massage og andet wellness

Behandlingens varighed

Vi tilbyder behandlinger af 30, 45, 60 og 90 minutters varighed(inkl. af og påklædning). Priserne er henholdsvis 299,- 399,- 499,- og 699,- kr.

Du medbringer selv lagen og håndklæde – ønsker du at leje dette, er prisen 25 kr. Du har selvfølgelig mulighed for at benytte vores badefaciliteter i omklædningen i forbindelse med en af vore wellnessbehandlinger. Massage billetten giver ikke adgang til de øvrige faciliteter i hallen.

Afbestilling

Afbestilling senest 1 dag før behandlingen via vores online bookingsystem eller pr. telefon (+45) 21 16 57 29 (sms læses også).
Ved udeblivelse uden forudgående afbestilling vil det fulde beløb blive opkrævet.

Tidsbestilling

Tidsbestilling sker via vores online booking her.

Betaling

Har du booket tid via vores online booking, trækkes betalingen automatisk når din behandling er afviklet. Har du booket din tid igennem en af vores massører skal du betale inden du møder op til behandlingen. Dette gøres enten via mobile pay i massagerummet eller ved at købe en massagebillet i billetautomaten eller i café hyggestunden.

Ønsker du at høre mere eller har spørgsmål til vores wellness og massage, er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon (+45) 21 16 57 29 eller skrive en mail til sgha@frederikshavn.dk