Handicapvenlige omgivelser
Frederikshavn Svømmehal byder på handicapvenlige omgivelser og faciliteter, så alle – uanset fysiske forudsætninger – kan få en god og tryg oplevelse. Vi har fokus på let adgang, sikkerhed, støttefaciliteter og komfort for gæster med særlige behov.
Let og sikker adgang for alle
Frederikshavn Svømmehal har tilgængelige indgange med brede døre og niveaufri adgang, så gæster med kørestol, rollator eller gangbesvær nemt kan komme ind og ud. Der er parkeringspladser tæt ved indgangen og afmærkede pladser for handicappede, som sikrer kort og bekvem adgang til svømmehallen.
Specielt tilpassede faciliteter
For at sikre en tryg og komfortabel oplevelse har vi i Frederikshavn svømmehal blandt andet:
-
Handicapvenlige omklædningsrum med hæve- sænkeleje samt stole beregnet til direkte montering på liften i hallen
-
Handicaptoiletter
-
Støttegreb ved basinkanter og i bruseområder
-
Lift til øvebassin og 25m bassin
Vores personale står altid klar til at assistere i brugen af udstyret.
Lift til bassinet
I svømmehallen finder du en lift som giver dig adgang til både øvebassin og 25m bassin.
Liften kan benyttes ved behov, så du sikkert og komfortabelt kan komme i vandet. Personalet hjælper dig gerne med betjening og instruktion.
I vores morskabsbassin kan du køre direkte ned i bassinet via den brede strandbred.